Søndermarken
Afdelingen Søndermarken er taget i brug i 1954 og ligger tæt ved Roskildevej og Domus Vista. Bebyggelsen består af fem punkthuse i 14 etager plus penthouseetage og desuden en selvstændig bygning med supermarked i stueetage og kvarterhus og selskabslokaler for afdelingens beboere på 1. sal. I afdelingen er i alt 433 lejligheder, der alle er elevatorbetjente.Der er to elevatorer og seks lejligheder på hver normaletage og større penthouseboliger i tagetagen. Lejlighederne på etagerne har 3-4 rum. Der er otte penthouse-lejligheder med 4-7 rum og er mellem 113-182 m². Dertil kommer to penthouselejligheder på 195 m², der udlejes til Frederiksberg Kommune til bofællesskaber for borgere med særlige behov. Alle boliger i normaletagerne har en inddækket altan. Parkering sker på den ene side af Borgmester Fischers Vej, samt på to parkeringspladser.
Afdelingen ligger i nærheden af Langgade Station og bustoppested findes på Roskildevej lige ved afdelingen og Valby Langgade syd for afdelingen.De grønne friarealer har en god overskuelighed og synlighed, og der er legeplads, borde og bænke samt mulighed for grill.
faciliteter
Der er vaskeri i stueetagen på hver blok. Afdelingen har et selskabslokale til 80 personer, som kan lejes af afdelingens beboere. I forlængelse af selskabslokalerne ligger Kvarterhuset Søndermarken, hvor der i samarbejde med Frederiksberg Kommune foregår en række aktiviteter for områdets beboere.
Fakta om Søndermarken
Søndermarken består af fem punkthuse og ligger ved Borgmester Fischers Vej, der er en sidevej til Roskildevej. Husene er minder om "Bellahøjhusene" og er opført i beton, der er beklædt med kakler. Bygningerne er renoveret udvendigt i 1995-96.
Adresse:
Borgmester Fischers Vej 1-3
Borgmester Fischers Vej 2-8
Magnoliavej 70-76
Opførelsesår:
1951-55
Bebyggelsesform:
Etagehuse
Antal boliger:
434
Boligtyper (70-85 m²):
14 stk. 1 værelse, 2 kamre
6 stk. 2 værelser *)
265 stk. 2 værelser, 1 kammer
139 stk. 2 værelser, 2 kamre
3 stk. 3 værelser, 1 kammer
3 stk. 4 værelser, 1 kammer
2 stk. 4 værelser, 3 kamre
2 stk. 6 værelser, 2 kamre
*) med spisekrog
Sitemap
Print
Avanceret søgning